Kvinde, kend din pension

Pension er vigtigt for os alle - mænd som kvinder. Så hvorfor har vi et særligt fokus på kvinder og pension? Og hvorfor mener vi, at du som kvinde skal kende din pension?

Jo, fakta er, at kvinder halter efter mænd med pensionen.

At kvinder sætter sig ind i og har styr på deres pension, er et vigtigt skridt på vejen for en bedre og mere lige pension. Og derfor er vores budskab: Kvinde, kend din pension.

Deltid

Fakta
6 ud af 10 pædagoger er på deltid.

Konsekvens
Din pension er en fast procentdel af din løn, og det betyder, at indbetalingen afhænger af, hvor meget du får i løn. Og jo færre timer, du arbejder, jo lavere løn og også lavere pension. Det er oftest kvinder, som går på deltid, og den lavere løn koster på pensionen.

Hvad kan du gøre?

  • Du kan undersøge, om du kan skrue lidt op for dine arbejdstimer. Selv få timer op om ugen gør en forskel for størrelsen af din opsparing.

Se, hvad det betyder for dig.

Beregn

Skilsmisse

Fakta
35 % af alle ægteskaber ender med skilsmisse. Pensioner er personlige og det betyder, hvis I bliver skilt eller går fra hinanden, bliver pensionen ikke delt.

Konsekvens
Der kan være stor forskel på indbetalingen til pension for dig og din partner. Og det har ret store konsekvenser, hvis I skulle ende med at gå fra hinanden. Da kvinders pension typisk er lavere end mænds, er kvinder ofte dårligere stillet økonomisk efter en skilsmisse end mænd.

Hvad kan du og din partner gøre, mens I er gift?

  • I har mulighed for at lave en ægtepagt om deling af pensioner.
  • Hvis din partner tjener mere end dig, så kan I sikre jer bedre økonomisk ved at oprette en ekstra opsparing til dig, som evt. kan medfinansieres af din partner.
  • Du og din partner kan ved ægteskabets/parforholdets start have en samtale om, hvordan I bedst kan sikre hinanden økonomisk – også i tilfælde af, at I skulle gå fra hinanden. Det kan være en svær samtale, men den er også nødvendig. Vi har derfor lavet en guide til samtalen, der kan hjælpe jer på vej.

Tilbagetrækning

Fakta
Kvinder har 24 % mindre i pension end mænd på landsplan, og mere end halvdelen af pædagogerne stopper med at arbejde 1-2 år før folkepensionsalderen.

Konsekvens
Da kvinder samtidig lever længere end mænd, betyder det alt i alt en lavere pensionsudbetaling, fordi pensionen skal strække over flere år.

Hvad kan du gøre?

  • Du kan tale med din arbejdsgiver og TR om mulighed for seniorordning og gradvis tilbagetrækning.
  • Du kan overveje at blive lidt længere på arbejdsmarkedet - det gør en stor positiv forskel på din pension, at du bliver lidt længere.

Find ud af, hvad det betyder for dig, hvis du går på pension tidligt, og hvis du arbejder nogle år mere.

Beregn

Barsel

Fakta
Når man forlænger sin barsel, bliver der ikke indbetalt til pension.

Konsekvens
Da det oftest er kvinder, som forlænger barslen, koster det på kvinders pension.

Hvad kan du gøre?

  • Har du en partner, kan I sammen se på jeres nuværende fælles situation. Er du på længere barsel, kan det være nødvendigt at kigge på, hvor meget der skal spares op ved siden af for at sikre, at I begge to har en rimelig pension.

Levetid

Fakta
Kvinder lever i gennemsnit 4 år længere end mænd på landsplan.

Konsekvens
Kvinders pension, der i forvejen generelt er lavere end mænds, skal strække længere end mænds pension.

Hvad kan du gøre?

  • Du kan overveje at blive lidt længere på arbejdsmarkedet – jo længere tid du arbejder, jo mere pension får du til resten af din levetid.

Find ud af, hvad det betyder for dig, hvis du arbejder nogle år mere.

Beregn

Ligeløn

Fakta
Pædagoger tjener 4.000 kr. mindre om måneden end andre sammenlignelige fag.

Konsekvens
Du får en fast procentdel af din løn indbetalt til pensionen. En lavere løn betyder derfor også en lavere pension.

Hvad kan du gøre?

Uligheden i løn mellem fagene er jo en samfundsmæssig problemstilling, så for den enkelte kan det være svært at gøre noget.

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere pbu.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Oplever du problemer med vores hjemmeside, er du altid velkommen til at ringe til os på 70 11 20 11.